nyheder
// SPejlprojekt - Vejle Kommune
Etisk kvalitetssikring af servicen til borgeren.
I samarbejde med Vejle Kommune vil vi efteråret gennemføre et pilotprojekt på handicapområdet. Et projekt hvor det overordnede mål er at tilvejebringe en metode, der kan bistå botilbud for handicappede med at kvalitetssikre den etiske standart i service til borgeren. En metode, der vil give det enkelte tilbud en viden om, hvor det med fordel kan arbejde med små og/eller større justeringer, der forbedrer og sikrer etikken i mødet med borgeren.
// Vi er flyttet i nye lokaler
Fra den 1. august er vi flyttet i nye lokaler. Vi bor nu i Årslev i et dejligt stort smukt hus med masser af sjæl og historie. I huset bor allerede Udviklingskonsulenterne og vi ser meget frem til dette bofællesskab. Et fællesskab der helt sikkert vil bringe mange gode social stunder med sig, men også faglig sparring og udvikling.
// Studiepraktikant søges
Læser du teologi, idehistorie, antropologi, informationsvidenskab, psykologi eller sociologi og har du en særlig interesse for etik? Har du lyst til at være praktikant i en virksomhed der arbejder med etikken i praksis? Så send os en mail eller giv os et ring.
// KOnference - Medarbejderdreven innovation
Den 12. april 2010 afholdes en konference om medarbejderdreven innovation, hvor Etikos er inviteret til at holde et oplæg. Nærmere information om konferencen følger.
// Interview i Kristelig Dagblad
Den 7. januar bragte Kristeligt Dagblad et interview med Christina Busk i en artikelserie kaldet "Teologer på udebane"
// Bogudgivelse på vej
Etikos har indgået et samarbejde med forlaget Systime om udgivelse af en bog om etik i praksis til undervisningsbrug. Første udgivelse er målrettet socialrådgivere, hvorefter der vil følge udgivelser til andre faggrupper
// Nyt Bestyrelsesmedlem i etikos
Robert Jakobsen har i oktober sagt ja til at indgå i bestyrelsen i Etikos. Robert har fulgt os siden vores opstart og vi ved derfor at han vil gøre alt hvad han kan for at sikre den rigtige udvikling af virksomheden.
Vi glæder os til samarbejdet.
// Hjerte eller profit - artikel i Personalechefen
// Sommeren bringer nyt med sig
Efter en god sommerferie er vi nu i fuld gang med udviklingen af efterårets mange opgaver.
Alle medarbejdere i Etikos er igang med efteruddannelse, som vi glæder os til at vores kunder får gavn af.
Vi glæder os til at møde jer derude.
// Forsker tilknyttet Etikos
Vi har været så heldige at kunne indlede et samarbejde med Iben Krogsdal. Iben er ansat som forsker ved Århus Universitet. Iben Krogsdal vil indgå som en del af vores sparringsteam og som ad hoc konsulent
// Etikos og Keinicke indgår samarbejde
Etikos har indledt et samarbejde med virksomheden Keinicke. www.keinicke.com. Keinicke og Etikos skal sammen blive endnu bedre og skarpere til at udvikle organisationer, særligt målrettet lederudvikling.
// Beyond Kyoto
Klimakonferencen i Århus nærmer sig og Etikos er klar til at lede sessionen om CSR. Vi glæder os meget til at præsentere sessionens talere, ligesom vi glæder os til at tage del i konferencen og lade os inspirere.
// Eksperter opfordrer til til høj etik
Krisen byder på mange forandringer i organisationerne. En af de væsentligste er afskedigelsen af medarbejdere.
I en artikel i Børsen opfordrer eksperterne, professor Henrik Holt Larsen og professor Steen Scheuer virksomheder til at have styr på etikken i afskedigelsessituationer - både i forhold til dem, der skal afskediges og i forhold til dem der bliver tilbage.
// Bruger- og pårørendepolitik - Region Nord
Etikos udarbejder i samarbejde med Region Nord, en bruger og pårørendepolitik for social og specialundervisningsområdet i Region Nord.
// Godt nytår
Etikos ønsker alle vores kunder og samarbejdspartnere et rigtig godt nytår. Vi glæder os til det nye år - finanskrise eller ej, så kan ingen ændre på vores glæde ved vores arbejde og vores glæde over de resultater vi er med til at skabe rundt omkring på arbejdspladserne.
Vi oplever en stadig stigende interesse for at arbejde med etik, værdier og relationer rundt om i de danske offentlige og private virksomheder. Etikken og værdierne bliver særlig vigtige, når den økonomiske krise presser sig på. En af vores opgaver bliver i det nye år, at være med til, gennem etik og værdiarbejdet at skabe fokus og sammenhængskraft i organisationer, ovenpå enten fyringer, omstruktureringer eller besparelser.
Vi ønsker alle et rigtig godt nytår.
// Etikos på bar
Etikos holder oplæg om etikken som drivkraft i virksomheder.
http://fairbar.dk/arrangementer/?kalenderitem=32
// Etikos - nu også coproducer på film
Etikos er rådgiver og sparringspartner på produktionen af en film fra CABI der har til formål at igangsætte og understøtte diskussioner på arbejdspladser om – og stillingtagen til - at give en frivillig, ekstra håndsrækning til en kollega, der er kommet ind fra kanten af arbejdsmarkedet. I filmen er der fokus på glæden ved at række en hånd ud og se andre vokse, engagementet, ordentligheden og frivilligheden.
Filmen hedder "Ikke uden glæden" og du kan se et klip fra den her.
http://www.cabiweb.dk/forside/generelt/presse/nyheder/vis+nyhed?id=1054
// Leif Støy - Ny bestyrelsesformand i Etikos
Leif Støy, tidligere adm. direktør i Rambøll Management, tiltrådte fredag den 27. juni posten som bestyrelsesformand i Etikos. Vi glæder os rigtig meget til samarbejdet. Læs mere her.
// Etikos indleder Nyt samarbejde
Beyond Kyoto - klimakonference i marts 2009
Aarhus Universitet står i marts 2009 for en stor klimakonference. En konference med globalt perpekstiv og lokal forankring.
Etikos har netop indledt et samarbejde med klimasekretariatet på Aarhus Universitet om klimakonferencen. Etikos skal bistå med at sikre koblingen mellem det forskningsmæssige niveau og det praktiske niveau i form af en aktiv kontakt til og inddragelse af erhverslivet. Læs mere her.
// Værdiproces i Rinkøbing-Skjern kommune
Valgkampen raser, og alle partier står klar med løfter, der skal forbedre forholdene i den offentlige sektor, ikke mindst i ældreplejen. I Ringkøbing-Skjern Kommune er tale vekslet til handling. På to plejehjem har lederne taget initiativ til en omfattende værdiproces...
>> Læs hele pressemeddelelsen her...
